Endelig hjemme! Mange tror, at livet som professionel
pokerspiller er fantastisk med kæmpe oplevelser, masser af
penge og rejser overalt på kloden. Det er det til tider
også, men man bliver altså ekstremt træt af at
være på farten hele tiden, og jeg glæder mig
altid til at komme hjem til min elskede provins Korsør og
få ladet batterierne op igen efter en lang tour.
Jeg kom hjem i går efter 14 dages intens rejseri.
Først tog jeg til London for at spille WSOP Europe. Da jeg
røg ud, havde jeg valget mellem at tage hjem og slikke mine
sår i regnvåde Danmark, eller at tage videre til for at
hygge mig med drengene (team pokergirl) på Cypern. Jeg
må indrømme at jeg ikke skulle tænke fandens
lang tid før det blev sol, sommer, strand, sjusser og
PAAARTYYY...Sorry - mit fest gen slipper jeg nok aldrig helt af
med, uanset min alder.
Tilbage til London
Min gode ven og partner Martin Latz arbejder benhårdt
på at gøre Pokergirl.nu til en stor succes, og for at
det hele ikke skal være surt slid, så har han en 300
kvadratmeter overdrevet lækker luksus Pokergirl-mansion til
sin rådighed - vi lejer den sygt billigt af en rigmand, der
brændte nallerne BIG TIME under finanskrisen. Vi har for
nylig ansat to medarbejdere, som kan aflaste 'chefen' Martin i det
cypriotiske eksil, og det går over al forventning, så
det var fedt at have noget at fejre på den front - også
kanon at få hilst på de to nye i vores team - når
man nu ikke kunne levere varen ved pokerbordene i London.
Efter et par dage ved poolen var jeg klar til at gå i
ringen og tog flyveren tilbage til London for at prøve
lykken ved EPT'en. Efter planen skulle jeg ankomme til London
klokken 00.30, og det var ærlig talt lidt sent, når man
skal spille om en førstepræmie på syv millioner
kroner næste dag... og det blev fandeme ikke et hak bedre af,
at min flyver så lige valgte at være næsten fem
timer forsinket :(
Jeg var med andre ord rimelig træt og uoplagt, da jeg
satte mig til bords næste formiddag efter at have sovet
fire-fem timer, og det kunne desværre også godt
mærkes på mit spil.
Spil fokuseret
Jeg er ikke bleg for at erkende, når jeg har spillet
dårligt, og jeg synes selv mit spil stank ved EPT'en. Jeg
røg på førstedagen, hvilket jeg har
prøvet før, men måden jeg gjorde det på,
var ikke kønt. Jeg lavede et par dårlige beslutninger
- jeg spillede uden at være 100 % fokuseret og var slet ikke
motiveret til at vinde, og når man har det sådan,
så vinder man altså ikke pokerturneringer. Jeg vil
spare jer for mere ynk....må bare konstatere at jeg ikke var
særlig professionel til EPT i London, modsat WSOPE, hvor jeg
virkelig spillede en god turnering.
Well - man skal lære af sine fejl, og hjemme i
Korsør har jeg prøvet at blive klog på, hvorfor
i alverden jeg kunne levere så ringe en præstation. Jeg
tror selv det skyldes mental træthed efter 14 dage på
farten med dårlig mad, dårlig søvn, ingen
træning og bare generelt dårlige vaner ;-)
Forhåbentligt bliver DM i poker uden laster fra min side.
Selvom det altid er ekstremt farligt at komme til Kbh, og
mødes med alle de andre danske festaber!
GL derude!
Morten 'Pokergirl' Erlandsen