• Decrease
  • Increase
  • Show Icons

Erlandsen Brok(e)

 


Det er desværre ikke altid nogen dans på roser at leve af at spille poker. Det ville være dejlig nemt, hvis man dag efter dag rensede alt og alle og rullen voksede støt. Sådan er det desværre ikke. Jeg har de sidste tre måneder været nede i en bølgedal, hvor mine skillinger er røget den forkerte vej, hver fu….. eneste gang jeg har været all-in. Jeg føler simpelthen ikke at jeg kan vinde en betydningsfuld pot i øjeblikket. Ja, jeg oplevede faktisk at gå BROKE (Daaamn – hvor jeg hader det ord) på en af mine kontoer og det var gud hjælpe mig på det blødeste netværk pt. Everestpoker, hvor der svømmer så mange virtuelle fisk rundt at jeg er blevet helt rundtosset. Heldigvis var det ‘kun’ $20.000, og de penge skal jeg uden tvivl nok få vundet tilbage igen på et senere tidspunkt. Men så er det sgu da lækkert at der stadig er noget som hedder Mermaidpoker.

Jeg har besluttet at trappe lidt ned for pokeren i den kommende tid. Jeg er simpelthen gået hen og er blevet lidt træt af spillet og har man det sådan, så er der kun én ting at gøre. Det er at hive stikket og lave nogle andre ting. I stedet for at spille poker om potter der sommetider kan købe biler, tror jeg det er sundere for mig lige nu, at spille fodbold med min søn om hvem det betaler den næste isvaffel, og så ellers vende stærkt tilbage, når batterierne er ladet op igen. :-)

Glæden ved at give

Nu er det ikke, fordi der skal gå alt for meget brok i den. Jeg er stadig pænt oppe for året, og jeg har det godt. Jeg elsker stadig poker og kan slet ikke forestille mig et liv helt uden poker – og har i sidste ende nok heller ikke råd til at lade være…

Men jeg har fundet stor fornøjelse i at lave andre ting. I den senere tid har jeg således brugt meget tid på min hjemmeside Pokergirl.nu, og det er faktisk en kanon følelse at lave et ‘rigtigt’ stykke arbejde og så er det også rart for en gangs skyld at give folk kæmpe value for deres skillinger i stedet for at rense dem ;-)

I poker handler det jo dybest set om at tage folks penge, men på Pokergirl.nu prøver vi at give vores spillere en masse fordele. Det er der en masse arbejde forbundet med, og jeg har sågar været nødt til at stå tidligt op om morgenen, hvilket jeg ikke har gjort siden mit sidste job helt tilbage engang i 90’erne…

Vi prøver hele tiden at finde på nye tiltag, der kan gøre siden endnu bedre, og det er fedt at se, at det har båret frugt. Antallet af brugere på Pokergirl.nu vokser støt, så et eller andet må vi jo gøre rigtigt. Udover vi har markedets bedste rake back aftaler, så afholder vi løbende rake races, hvor vi donerer ret så store summer til vores spillere.

Vi er lige på vippen til at afslutte vores igangværende rake race og dermed klar til at tage hul på et nyt. Det løber over tre måneder, og det er ikke kun monster-rakerne, der får noget ud af det. Næste rake race starter den 1. oktober, og der er altså sindssygt meget value at hente, så det gælder bare om at være med fra start i det store $20.000 pokergirl race.

London Calling

Mit humør er med andre ord højt og selvom Pokergirl.nu tager meget af min tid, så har jeg ikke glemt min målsætning om at lave et stort live resultat i 2009. Jeg tager derfor til London senere på ugen, hvor jeg både skal spille WSOP Europe main event og EPT’en. Hvis jeg når final table i en af de to tours deponerer jeg promte 5 % af min gevinst til prizepool i vores nye rakerace, og så kan jeg også garantere jer for, at jeg finder glæden ved spillet igen. Jeg har desværre ikke fået nogen henvendelser på mit jobopslag fra sidste uges blog og mangler stadig en dygtig coin flip coach. Derfor er jeg tvunget til at få pengene til midten som favorit hver gang og håbe på det rækker. :-)

Well – nu gælder det London turen, som min næste blog obv. kommer til at handle om, håber der bliver noget saftigt at skrive om fra en af mine yndlings byer.

/Erland

 

Leave a Comment

Pokergirl.nu | Seagreen Gardens, 7550, Kiti, Cyprus | Email pokergirl@pokergirl.nu | WI
Copyright ©2008-2014 Pokergirl.nu