• Decrease
  • Increase
  • Show Icons

Nedturen

 


[rating:5]

Jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal give mig til. Skal jeg drikke mig en ordentlig kæp i øret, som så ofte før? Eller, jeg kunne tage springet fra Storebæltsbroen. Disse syge tanker farer gennem hovedet på mig en dag, hvor jeg har tabt ALT for mange af mine surt tjente skillinger i poker og det hele er gået ad helvede til. Jeg sidder her og stirrer tomt ud i den sorte nat, hvor jeg ser broen stå så klart som aldrig før med de blinkende lys i mørket. Den nærmest troner sig op derude et sted i den mørke horisont, som en majestæt i den vinterklare nat. Det føles som om den hvisker til mig: “kom herud, og vis, hvad du dur til, eller har du ingen nosser? Præcis ligesom i dit taberagtige pokergame”.

Jeg drages ved tanken. Jeg bor trods alt kun et stenkast fra at kunne tage det ultimative spring, og slukke mine sorger, paniske angst, eller de totalt depressive tanker for altid. Jeg kunne selvfølgelig også vælge at tage stroppen fra et tilfældigt træ i Korsør Lystskov, men der er fandeme så langt ud til skoven, at mit dovne og totalt dehydrerede legeme ikke engang gider bevæge sig helt derud…

Well –  Jeg kunne også begive mig til at sparke min PC i stumper og stykker. Jeg kunne alligevel have købt en læsfuld nye computere for alle de syge set-ups og badbeats, som jeg har oplevet de sidste par måneder, hvor “fat svage syge donks” har ramt mig for gud ved hvilken gang? Med deres latterlige hulskud mod mit set eller top to par. Så – hva` faen, en computer fra eller til, er godt det samme.

Jeg føler mig lige nu som verdens uheldigste mand. Gad vide om det er fordi jeg ikke altid har opført mig som jeg burde? Skal jeg pludselig straffes af de højere magter, fordi jeg har været en klovn i fortiden, måske lidt for vild, festet og drukket for meget, eller fordi jeg har gjort noget galt i min barndom? Nej, nej – Jeg har absolut aldrig været rigtig kriminel, men lavede godt nok de vildeste drengestreger dengang tilbage i 80’erne, hvor jeg størstedelen af min barndom voksede op i en lille lejlighed på Motalavej i Korsør, sammen med min mor og storesøster, og det var altså ikke guds bedste børn, som boede der. Mine tanker farer med supersonisk fart gennem hovedet på mig, mens jeg stadig leder efter svaret. Hvorfor er det lige netop MIG, der er født med det sygeste og klammeste uheld i mands minde?…. Jeg kan ikke sove.

Nu er jeg endt med depressioner frosset ned i hver en nerve! Jeg må have luft, føler mig pludselig svimmel og får kvælnings fornemmelser. I dette øjeblik kunne tredje verdenskrig for min skyld bryde ud i lys lue, eller, hvis hele verden blev forgiftet af en eller anden psykopat og jorden bukkede under, ville jeg være hamrende, bedøvende ligeglad! Det eneste, som farer gennem mit hoved, er billeder af virtuelle kort og kæmpe stakke af chips, der forsvinder ud af hænderne på mig fra min totale deroute i cyberspace.

Fuck! – hvor er det er SYGT, at poker til tider har så stor indflydelse på min sindstilstand. I disse timer har jeg en kombineret følelse af afmagt, desperation og vrede, der truer med at gøre mig komplet sindssyg i resterne af min hjerne.

“JEG GIDER IKKE
MERE
JEG GIDER IKKE
LEVE
JEG GIDER IKKE
SOVE
SPISE
TALE
SKRIVE
SE

HØRE
TÆNKE

TALE
STÅ OP

BEVÆGE MIG
FALDE SAMMEN
LEVE
DØØØØØØØØØØØ!!!
JEG GIDER INGENTING
OG JEG GIDER FANDEME IKKE GENTAGE NOGET AF DET JEG LIGE HAR SKREVET
ELLER SKRIVE MERE OM DET

LAD MIG FOR HELVEDE SOVE IND!!

Disse vanvittigt negative ord skrev jeg lige efter min pokerkarrieres største nedtur for nogle år tilbage. Nedturen varede flere måneder, og den kulminerede med en af de værste sessions jeg nogensinde har haft. Den pågældende nat kollapsede hele lortet. Jeg skrev det primært for at få mine sande tanker og følelser nedfældet på papir, dels som et værktøj til at hjælpe mig selv, men også for andre pokerspillere, som har oplevet lignende nedtur. Det skal dog nævnes at, da jeg skrev disse sindssygt negative tanker, kunne jeg stadig skimte et glimt af lys ude i horisonten. Desværre var det umuligt at få øje på i de timer, hvor min sindstilstand var lige til den lukkede. Jeg håber derfor, at denne artikel kan være med til at lære mig og andre pokerfellows, hvorfor det er så ekstremt vigtigt ikke at spille for højt, hvilket JEG har lært på den hårde måde. Det skal også nævnes, at jeg aldrig har været total broke, men efter den omtalte nedtur for nogle år siden gjorde det altså ondt på rullen – og psyken ikke mindst. Jeg tvang mig selv til at grinde mindre limits og komme ovenpå igen rent mentalt, hvilket har virket fantastisk for mig. En ting er 100% sikkert – Denne nedtur står så stærkt printet i min hukommelse, at jeg ALDRIG nogensinde vil opleve lignende scenarie igen. Derfor er jeg blevet meget mere forsigtig på mine gamle dage.

Jeg mener helt ærligt, at følelsen af en sejr, selv når det hele kører som smurt, simpelthen ikke kan opveje de ovenstående negative følelser og tanker, som kan opstå, når alt går galt, hvis man vel og mærke spiller et limit der er så højt, at ens humør og psyke bliver fuldstændig smadret. Jeg er normalt en glad dreng cirka 90% af tiden i mit liv, derfor er det meget foruroligende at disse tanker pludselig kom op i mig. Nu er dette her ikke en følelse jeg får hver gang jeg taber store beløb efter en session, men der i mod i den ekstreme ende af skalaen omkring mine oplevelser med pokeren, ellers var jeg sgu stoppet med poker for længst.

Vi kan alle være kloge (specielt bagkloge) i poker og komme med de vise lovord om, hvad man må og ikke må. Min pointe er, at jeg som professionel pokerspiller og brevkasse skribent sommetider råder andre spillere om emner, hvor jeg til tider selv har begået fejl. Selvom man har spillet professionel poker i 8 år på et højt niveau, er der altså stadig nedture forbundet med det, og jeg indrømmer blankt, at jeg stadig laver fejl i ny og næ. Vi er alle kun mennesker og det er vigtigt, at man hele tiden arbejder hårdt på at minimere sine fejl, og lærer af sine erfaringer. Det gælder både i poker, såvel som i alle mulige andre sammenhænge af livet. Jeg føler i hvert fald selv, at jeg drager utrolig meget nytte af de erfaringer, som jeg har gjort mig undervejs i de snart 10 år jeg har spillet poker (8 år som professionel). Jeg vil i hvert fald aldrig opgive poker, da jeg synes der er alt for mange fordele, og kanon fede oplevelser forbundet med at kunne leve et liv med den ultimative frihed, hvor jeg selv kan bestemme hvor, og hvornår jeg vil arbejde, uden at have en eller anden kommanderende chef til at råbe og skrige mig lige ind i fjæset, hvis jeg ikke makker ret. Man skal bare huske at være bevist om de faldgruber der ligger forude, og være på forkant med de problemer som risikerer at opstå undervejs. Derfor er BRM (BankRoll Management) og game-selection også utroligt vigtigt at have in mente hver gang man sætter sig til bordet, hvis man higer efter at opnå succes i pokerverdenen.

Dette leder mig frem til mit yndlingscitat fra en gammel 7 card stud spiller Roy West:

“Play happy or dont play.”

Dette budskab lyder såre enkelt, men jeg kan nærmest ikke beskrive vigtigheden af disse fem ord. Jeg håber bare at I, som har læst denne artikel tænker over disse fem ord før I sætter jer til bordet næste gang ved den grønne filt, eller for den sags skyld bevæger jer ud i den forunderlige og absurde ‘cyberpokerworld’ på nettet og får lyst til lidt underholdning.

/Erland

 

Leave a Comment

Pokergirl.nu | Seagreen Gardens, 7550, Kiti, Cyprus | Email pokergirl@pokergirl.nu | WI
Copyright ©2008-2014 Pokergirl.nu