• Home
  • Blog
  • WSOP Europe: I krig med de store
  • Decrease
  • Increase
  • Show Icons

WSOP Europe: I krig med de store

 


WSOP Europe var en mega udfordring og kæmpe oplevelse. Det er uden tvivl en af de allerhårdeste turneringer på hele året, og folk der kender mig ved jo, at jeg elsker at prøve kræfter med bedste af de bedste (til tider) – også selvom buy in er på £10.000, og jeg endnu har mit store live cash til gode. Mit ego elsker simpelthen den slags udfordringer (og det har kostet mig en del penge i årenes løb…)

Tålmodighed er en dyd

WSOP Europe er kendt for en meget dyb struktur. Det er en af grundene til at hajerne valfarter hertil fra USA. Det passer kanon til min stil, da mit normale spil jo er cash games, hvor man ofte spiller med dybe stacks. Derudover havde den dybe struktur den fordel, at jeg ikke blev presset til at træffe forhastede beslutninger, og det er man jo desværre nødsaget til, hvis levels er kortere. Sjældent har jeg fået så ringe kort i så lang tid. Under hele Dag 1 var min bedste hånd QQ, og den vandt jeg blinds på. Great…

Derfor var jeg også godt tilfreds mit spil, da jeg efter en lang dag ved bordene kunne gå i seng med chips på lommen. I gamle dage havde jeg helt sikkert spewet mine chips væk i ren og skær kedsomhed, men nu føler jeg at have fået en helt anden tålmodighed ind i mit spil. Jeg kunne således gå videre til Dag 2 som en af blot fire danskere, med 18.000 chips. Jeg befandt mig altså i bunden af feltet, men med blinds på 300-600 var der ingen grund til panik. Der var stadig masser af spillerum tilbage.

Forberedelse

Inden jeg gik i seng tjekkede jeg lige alle mine modstandere på Hendon Mob, og det er faktisk noget jeg vil anbefale. Det er sgu meget rart at vide om manden til højre for en, er 6 dobbelt WSOP vinder eller en online kval. donk, der er vant til at spille $20 turneringer. Der var en del rigtig skarpe spillere med flere store resultater på CV’et dog kun en kendt ‘stjerne’. Det var David Oppenheim, som sad lige til venstre for mig. Der var seks amerikanske spillere ved mit bord. Alene det faktum at seks ud af ni spillere er fra USA indikerer et stærkt bord, da jeg formoder at amerikanere ikke rejser helt til London og ligger 10k pund, hvis de er total nitter. Der var dog et par spillere, som var mindre gode ved bordet, endda en af de amerikanske. Så jeg besluttede mig for at se om jeg kunne spille lidt flere hænder mod de svagere spots, og tighte lidt op mod de stærke spillere.

Det er nemlig min erfaring, at de lidt dårligere spillere har sværere ved at komme væk fra deres hånd, hvis de har ramt bare en lille smule på floppet, og derfor stiger ens implied odds betragteligt i forhold til at spille en hånd mod eksempelvis David Oppenheim. Han ved som regel godt, hvornår han er slået og kan lettere slippe en taber hånd, som en sydeuropæisk fisk ville have spillet til bunds. Jeg spiller rigtig fornuftigt og får stjålet lidt hist og pist, og har samtidigt fornøjelsen af at bluffe Hr. Oppenheim ud af en hånd.

Blinds er 200/400. Oppenheim åbner til 1100 fra utg. Middle pos. kalder og jeg kalder med AJ ruder i big blind. Floppet kommer 7-8-J rainbow. Jeg har altså ramt toppar og bagdørs farve. Jeg stikker 2300 direkte ud i forhånd – Oppenheim giver mig på nakken med et mindre tøseagtigt raise til 5200, næste mand folder. Jeg tænker og vælger at kalde, selvom hans hånd godt kan ligne et overpar.

Turn: ruder 9

Oppenheim sidder med cirka 15k tilbage og der ligger cirka 14.000 i potten. Jeg tænker lidt og bliver enig med mig selv om at der er ren reel chance for at få ham til at smide et evt. overpar på dette board, men skal der være fold equaty, bliver jeg nødt til at donk bette ud i ham, hvilket får mig til at semibluffe 10k ud i smasken på ham. Jeg kalder det et semibluff, fordi jeg trods alt har 9 outs til nutflush træk + måske split på tre 10’ere, og sidder han med det sandsynlige overpar kan jeg også bruge to bønder og måske tre esser. Han går i boksen i laaaang tid, og ender heldigvis med at folde. :-)

Dygtige spillere er som regel lettere at bluffe af to årsager. For det første er de ikke specielt glade for at tage chancer for deres tour liv, fordi de føler, at de har en edge og derfor hellere vil vente på det rigtige øjeblik end at satse det hele på en feeling. Derudover bliver de heller ikke ligeså forelskede i deres egen hånd og har langt lettere ved at smide toppar og overpar end de mindre rutinerede spillere.

Exit Pokergirl

På dag 2 ryger jeg på TV bordet og her går det desværre galt, da jeg render ind i hvad jeg vist godt kan kalde et set up. En spiller i midt pos raiser til 1.500 og jeg caller 900 med A10s og med cirka 17k bag mig i big blind.

Floppet er 9-10-A alle klør.

Jeg stikker 3.500 ud i forhånd, og han sidder og tænker et lille stykke tid, hvorefter han spørger mig, hvor meget jeg har tilbage. Han får svar og siger derefter ‘rest’. Jeg instant caller blot for at se to tiere, hvilket er tæt på at være det værst tænkelige scenarie. Jeg har to outs (esser) og misser. Sådan smider man 60.000 kroner ud af vinduet. (købte seatet til en god pris) ;-)

Det var dog ikke helt spildt. Jeg blev en erfaring rigere og har stadig selvtilliden intakt. Derfor er jeg også blevet herovre og skal prøve lykken ved EPT London.

Wish me luck

Morten ‘Pokergirl’ Erlandsen

 

Leave a Comment

Pokergirl.nu | Seagreen Gardens, 7550, Kiti, Cyprus | Email pokergirl@pokergirl.nu | WI
Copyright ©2008-2014 Pokergirl.nu